Compliance – GDPR – AI Act

nabi@basicbiz.dk

+45 25739350

Project & Interim Support

PRIVATLIVSPOLITIK

Hos BasicBiz prioriterer vi persondatasikkerhed og fortrolighed højt. I denne privatlivspolitik oplyser vi dig om, hvordan vi håndterer og beskytter de personoplysninger, som vi kommer i besiddelse af, når du er kunde hos os eller optager en relation til os via telefon eller e-mail.

 

Dataansvar

BasicBiz er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vores kontaktoplysninger er:

BasicBiz

Tlf.: 25 73 93 50

nabi@basicbiz.dk

CVR.: 34422524

BasicBiz som databehandler

I tilfælde, hvor BasicBiz er databehandler på vegne af vores kunder, gælder denne privatlivspolitik ikke. I disse tilfælde agerer BasicBiz efter instruks fra den dataansvarlige kunde og i henhold til en databehandleraftale.

Formålet med behandlingen og kategorier af personoplysninger

Formålet er at varetage samarbejdet med vores kunder herunder at oprette kunder, levere rådgivning, fakturere, administrere, styre og udvikle vores forretning og ydelser samt at varetage drift og vedligeholdelse af it-applikationer.

Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f.

Efter omstændighederne kan vi behandle identitets-, kontakt- og professionelle oplysninger, herunder oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på kunder og kunders ejere samt navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse på eventuelle kontaktpersoner hos kunden.

De registrerede

De personer – som berøres af vores behandling af personoplysninger – er kunden, kundens eventuelle ejere, kontaktpersoner hos kunden samt potentielle kunder.

Modtagere af personoplysninger

I visse tilfælde overlader vi dine personoplysninger til en af vores it-leverandører – f.eks. en leverandør af cloud-opbevaring. En sådan leverandør behandler alene personoplysninger på BasicBiz’s vegne og det sikres, at leverandøren har opnået tilstrækkelige sikkerhedscertifikater. Det sikres endvidere, at leverandøren ikke udfører sine behandlingsaktiviteter i et tredjeland (dvs. uden for EU/EØS).

Vi kan også overlade dine personoplysninger til eksterne tredjeparter, hvis vi bliver pålagt det af myndighederne.

Overførsel af personoplysninger til tredjelande

BasicBiz anvender databehandlere i den udstrækning, at det er nødvendigt for at kunne drive virksomheden og levere de aftalte ydelser.

Da vi anvender Outlook, som udbydes af Microsoft Corporation, kan det hænde, at visse personoplysninger gennemgår servere, som er lokaliseret i USA.

Vi sørger for at kontrollere, om databehandlere fra USA er behørigt certificeret således, at dine personoplysninger altid er sikret.

Datasikkerhed

BasicBiz har vedtaget interne retningslinjer om behandling af persondata, som beskriver arbejdsgange, der beskytter dine personoplysninger mod at gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse og mod at uvedkommende får adgang til dem. Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres periodisk for at sikre et vedvarende niveau for beskyttelsen.

Sletning

BasicBiz sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Særlige offentlige regler kan dog pålægge os pligt til at opbevare personoplysningerne i en længere periode.

Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.  Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, ligesom du har ret til at anmode om at få rettet urigtige oplysninger om dig og, i særlige tilfælde, ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Herudover har du i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger.

Under visse omstændigheder kan du også anmode om, at vi giver dig en kopi af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og anmode om, at vi transmitterer oplysningerne til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

Hvis du har spørgsmål til udøvelsen af dine rettigheder, er du meget velkommen til at kontakte BasicBiz.

Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.